"Aris Fioretos har studeret hos den franske dekonstruktivist Jacques Derrida, skrevet afhandling om komparativ litteratur og læst på blandt andet Yale, og hans videnskabelige og litteraturtekniske baggrund fornægter sig ikke. Fioretos skriver blændende godt og med en perfekt dosering af sprogligt mådehold. Med så voldsomt et emne som juntatidens tortur, fængsling, manipulation, overgreb og smerte er, så er det et under, at han forbliver så, ja, fattet. Den svenske forfatter med græsk/østrigske aner er en antydningens mester. Med kirurgisk præcision skærer han syleskarpe billeder frem med så sproglig finesse, at lyriske entiteter som sætningen "at et liv kan være så let" eller sammenligningen "kroppen er tung som fugtig jord, mens hovedet er let som æter" står kradset ind i baghovedets biograflærred efterfølgende." – Anna Møller, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Mary er en klassisk rammefortælling, hun skriver sin beretning på alt, hvad hun kan få fat på: gammelt avispapir, som har været pakket om fisk, etiketter fra konservesdåser, indersiden af en cigaretæske, en pornografisk tegneserie, som soldaterne har efterladt. Hun skriver om livet i Athen, inden hun blev arresteret. Om hendes dysfunktionelle familie, hendes savnede bror og ikke mindst mødet med Dimos. Aris Fioretos’ prosa er rolig og elegant, hvert ord valgt med omhu. Han har blandt andet oversat flere værker af Vladimir Nabokov til svensk, og man genkender et slægtskab i den store opfindsomhed i formuleringerne. Mary har et stramt, men alligevel hele tiden overraskende billedrum. Der er en forbindelse fra kroppen til verdensrummet, men ingen steder kan man flygte fra volden: Aftenhimmelen er "rosa som en hudafskrabning"; blodudtrædninger spreder sig "som en solformørkelse under huden". Marys tilværelse i Kapellet er ulidelig og monoton, men læseoplevelsen er alt andet. Det virker næsten brutalt i sig selv, at den dybt ubehagelige historie er fortalt i så smukke vendinger." – Kristin Vego, Information

"Gnistrende velfortalt historie om selvopholdelsesdrift ved fornuftens yderste grænse. I disse dage, hvor den udkommer på dansk, læser man den uvægerligt med mellemøstlige despoter og den tyrkiske præsident Erdogan og hans 23.000 vilkårligt anholdte på nethinden. Men den er skrevet for flere år siden og har græske studenters oprør mod den græske militærjunta i november 1973 som udgangspunkt for en universel skildring af den politiske fanges grundlæggende anfægtelser: Er min holdning unødigt firkantet? Hvor længe kan jeg udholde fangenskab? Isolation? Tortur? (-) I det finder hun kræfterne til at udholde de eufemistiske fænomener teselskab, bønnemøde, kage, samtale, politijuvel og videnskabelig undersøgelse, som er betegnelserne for det politiske styres varierede udbud af fysiske overgreb. Omskrivningerne får Mary til at spørge: "Hvordan bliver ord syge? Er det som en infektion? Ved personen, som bruger dem, at han eller hun kan blive smittet? Hvor gemmer giften sig i så fald?" Også i traditionel forstand er bogen spændende. (-) I det hele taget har Mary en dokumentarisk nerve, som måske kan tilskrives Aris Fioretos’ halvt græske rødder. Han er vokset op i Gøteborg med en græsk lægefar og en østrigsk billedkunstnermor og er selv litteraturuddannet med et stort skøn- og faglitterært forfatterskab bag sig. I Sverige er han gennem tiden blevet overøst med litterære priser, men er forholdsvis ukendt i Danmark. Det råder det lille forlag Batzer & Co. bod på med denne alt for aktuelle roman." – Birthe Weiss, Weekendavisen

"En dybt alvorlig og gribende roman om en gravid ung kvindes fængsling under et militærdiktatur. Trods angst og uvished forsøger hun at bevare sin integritet, fordi hun tror på kærligheden. (-) Aldrig før har jeg læst en så tæt, nuanceret og overbevisende skildring af kroppens reaktioner på smerte, frygt, længsel og lyst. Det er en dybt alvorlig og medrivende roman om kærlighed og overlevelse skrevet i en lavmælt og poetisk tone." – Anny Skov Madsen, Litteratursiden

"At læse den prisbelønnede roman Mary af den svenske forfatter med græsk-østrigske rødder, Aris Fioretos, er en rejse gennem et væld af oprindelige følelser. Menneskelige urfølelser, der varierer fra boblende glæde, håb og lykke over en afgrundsdyb frygt og rædsel og en smerte ufattelig for læseren, til en sorg så tung som livet selv og derpå en næsten håbløs lettelse. Mary er en af den slags romaner, man læser, i hvad der føles som ét åndeløst stræk, hvor man vender siderne for at kende historien, men samtidig svælger i beskrivelserne, i fortællingen, de smukke betegnelser, poesien i sproget. Lang og grundig nok til at blive et bekendtskab, der hænger ved. Der tager bolig i læserens krop. Lige som solen, solgrynet, abrikosen, fersknen; som Mary kalder sit lille ny foster, der har taget bolig i hendes krop. (-) Mary er en hjerteskærende bog om kroppens vilje til at holde sig i live, men allermest - opdager man - om troen på en kærlighed større end alt andet." – Christine Fur Fischer, Fyens Stiftstidende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️