Til Sibirien er historien om et søskendepar som vokser op i en lille havneby i Nordjylland før og under anden verdenskrig. Romanens navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sit liv, fra hun som ung pige deler værelse med sin politisk bevidste bror Jesper. Hendes far, som ikke måtte overtage slægtsgården, oplever en social deroute, mens hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte bitre salmer ved pianoet. Bror-søster-forholdet står centralt i historien, deres venskab og den kærlighed de føler for hinanden er ømt og smukt skildret. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet, med havet som et omdrejningspunkt og en analogi for udlængslen og drømmen om at rejse til fjerne egne, han til Marokko, hun til Sibirien. Krigen fører Jesper ind i modstandskampen og tvinger ham til at flygte til Sverige. Senere må hun leve på minderne, indtil hun får et brev fra Marokko. Han er på vej hjem, og hun bryder op fra Oslo, hvor hun arbejder som servitrice. Og så kommer han alligevel ikke. Da han dør, er historien også slut, som om hendes eksistens er betinget af hendes mandlige alter ego, brorens eksistens. “Jeg er treogtyve år, livet er slut. Nu er der bare resten igen. “Til Sibirien giver et detaljeret og usminket tidsbillede, og skriver sig ind i den klassiske nordiske litteraturtradition, og får en til at tænke på forfattere som Martin Andersen Nexø og Aksel Sandemose.