200 kr.

Oversat fra norsk af Karsten Sand Iversen og Arild Batzer
2001. 2. rev. oplag. Hæftet med flapper. 120 sider
Fås også som: E-bog
Jon Fosse

Morgen og aften

Morgen og aften er en varm, poetisk og filosofisk roman om livets morgen og aften, om fødsel og død og den sidste rejse. Et barn, som skal hedde Johannes, og være fisker, bliver født. En gammel mand, som hedder Johannes og har været fisker, dør. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor vi hører om den første og den sidste dag i fiskeren Johannes’ liv, fortalt i Fosses karakteristiske og musikalske stil. Morgen og aften handler om livets morgen og aften, om fødsel og død, om den første og den sidste dag i Johannes’ liv. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor folk lever af at fiske og livet drejer sig om de ting som spiller en afgørende rolle i dagligdagen: Mad, vand, bolig, arbejde, redskaber. Konen, barnet, venskabet. Og sproget udgøres af en slags ordenes elementarforråd.

“Noget af det smukkeste, der er skrevet om et menneskes ankomst til og farvel med verden.” – Kristeligt Dagblad

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

"Fosse vil skildre det uudsigelige, det vi ikke har ord for. Ingen i Danmark skriver i denne spænding mellem det højstemte og det dagligdags (-) og som med et godt stykke musik, lytter man opslugt efter, mens det varer." Politiken

"Fosse er et forfatterunikum med en sjælden stemme. Kombinationen af plottets ekstreme enkelhed og formens kompleksitet er hans varemærke." – Aftenposten

"Der findes skønlitteratur som er dygtig, ambitiøs, underholdende - derudover findes den litteratur hvor man mærker nødvendigheden. Til den hører Fosses store roman Melancholia. Også Morgen og aften vil jeg regne med til det eksklusive selskab." – Dagens Nyheter

"To dage i et menneskes liv som måske ikke kan gribes af sproget, men hvor sproget lige fuldt og paradoksalt nok udgør den eneste mulige kommunikerbare passage. I den forstand er Morgen og aften ikke kun en roman om indgangen og udgangen til livet, men også om indgangen og udgangen til sproget." – Klassekampen

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom