Miguel de Unamuno y Jugo (1864-1936) var en af de første moderne forfattere i spansk litteratur og den centrale skikkelse i den såkaldte 98-generation. Han var rektor ved universitetet i Salamanca, oversatte Søren Kierkegaard og udgav en række romaner og essays hvori han tugtede samtiden og udforskede almene moralske og eksistentielle spørgsmål.

Man kan sige at Unamuno har lært af Cervantes og inspireret Borges. Hans hovedværk, romanen Tåge, der udkom i 1914, handler på et filosofisk plan om forholdet mellem virkelighed og fiktion, om evigheden og skabelsens ufølsomme gud, om menneskets fortvivlede men nødvendige opgør mod sin skæbne. Hovedpersonen er Augusto Perez der lever en såre kedsommelig tilværelse – som i en tåge – indtil han forelsker sig i en smuk ung kvinde, Eugenia, som ender med at gøre ham til en hanrej.

Tåge er en varm humoristisk og nærmest burlesk roman, og som god eksistentialist havde Unamuno et vågent øje for eksistensens mest absurde sider.