Serup, SøndagAften
Det gælder om at være god til det man gør
Søndag Aften ønsker tillykke med de 25 år!
En tribut til, og gøren stads af, enmandshæren og forlæggeren Arild Batzer aka Batzer og Co. aka Roskilde Bogcafé. Med kun 38 bøger og to kassettebånd, har Batzer og Co. skabt sig et image som et af de forlag, der står bag de mest markante – nogle vil bruge ord som nødvendige – udgivelser herhjemme
Forlaget holder til på en bogbugnende tagetage i Roskilde, hvorfra den absolutte verdenslitteratur udsendes på dansk; Blake, Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg, Kerouac, Burroughs, Tolkien, Cohen, Kafka, Joyce, Camus.
Efter interviewet, da jeg er på vej ud i sneen igen, siger Arild Batzer, at hvis jeg mangler noget til artiklen, kan jeg bare citere ham fra det essay, han havde i litteraturmagasinet Standart. “Dét der med at man kun behøver et viskelæder og en blyant for at være forlægger for eksempel…” (‘Og de eneste redskaber du har behov for kan være i en rygsæk: en blyant, et viskelæder, en computer og en hotline til verden.’).
Så jeg citerer: ‘Hér fortæller han Bogcaféens historie (…), om glæder og strabadser ved at være et lille forlag, som udgiver bøger med hjertet’. Biografien først: ‘når jeg ser tilbage på min historie, kan jeg ikke sige, at det ligefrem lå i kortene, at jeg skulle beskæftige mig med bøger.’ Af faderen ‘lærte jeg at man skal slås for det, man mener og tror på.’ ‘Havde det ikke været for en pragtfuld skolelærer (…) kunne jeg måske have endt med at blive fodboldspiller, hvilket var min store drengedrøm.’ ‘Som årerne gik, fik jeg andre helte’, ‘Senere begyndte jeg at læse filosofi på universitetet, skrev digte, anmeldte bøger og oversatte bl.a. Rilke og Enzenberger, til norsk.’ “Det kunne godt være jeg kunne være blevet en habil poet, men jeg tror sagtens verden kan undvære det, jeg kunne finde på. Det synes man jo ikke som ung, der er det et livsprojekt.”
Han var også, det står der ikke noget om i hans essay, militærnægter-nægter. Kunne ikke se, hvorfor han skulle tage andres arbejde, fordi han ikke ville i Forsvaret. Det synspunkt udviste det norske statsapparat ikke overdreven forståelse for – i hvert fald blev Arild Batzer idømt 16 måneders straffearbejde som skovhugger “på en ø, et eller andet sindssygt sted.” I 1969 var Arild Batzer således med på Amnesty Internationals liste over politiske fanger. Efter 8 måneder fandt han ud af, at Norge og Danmark ingen udvekslingsaftale havde, og da han allerede var gift med en dansk kvinde, lå det politiske eksil lige for. Næste år kan Roskilde Bogcafé fejre sit 25-års jubilæum. Med kun 38 bøger og to kassettebånd, har Batzer og Co. skabt sig et image som et af de forlag, der står bag de mest markante og modige udgivelser herhjemme.
Når vi kommer til at tale om en titel, fortæller Batzer indgående om bogens handling, om de særlige, helt fantastiske scener og først og fremmest om de storslåede læseoplevelser (“Jon Fosses bog er jo helt… helt… den er jo… den har varmen.”) Kun hvis man spørger direkte, nævner han salgstal, selvom mange af dem endda er relativt pæne. Ildsjæl er vist ordet.
I denne verden findes der ingen opskrift for noget som helst
Roskilde Bogcafés første udgivelse blev Klaus Lynggaards rejseskildringer Fluer og støv fra 1986. I 1997 blev det besluttet at gøre Roskilde Bogcafé, der senere har taget navneforandring til Batzer & Co., til primært at være forlag – siden da er der udkommet 6-8 bøger om året.
“Hele klassikerbiblioteket bygger på de forfattere jeg har læst siden jeg var 16-17 år, så man kan sige, at forlagets univers er mit personlige. Jeg prøver at udgive bøger der snakker sammen, verdener der korresponderer – i hvert fald indirekte.” Kerouac er inspireret af Dostojevskij, Lynggard af Kerouac; på den måde.
At udgive bøger med hjertet forekommer ikke at være en særlig romantisk affære. Arbejdsbyrden er anseelig, “50-60 timers arbejde om ugen er slet ikke nok”, og økonomien skrøbelig. Der kunne sagtens findes arbejde til tre-fire mand mere på forlaget. “Man kan ikke lave mere end 6-8 bøger om året, når man er alene.” Når det går relativt godt med salget, hvorfor så ikke ansætte flere redaktører? Den ideelle forlagskonstruktion, får vi fortalt, er en to-tre redaktører der svinger sammen, tænder på det samme og en udgivelsesfrekvens på 20-25 om året. Men (igen); økonomien er sårbar.
“Det jeg kalder at udgive bøger med hjertet, kræver at man har evnen til at blive begejstret. Paradoksalt nok bliver man også nødt til at øve sig i at sige nej, for at holde kvaliteten – man må ikke give los på kvaliteten! Hver gang jeg udgiver en bog, har jeg sagt nej til 10-20 andre. Og så skal bogen følges til dørs, når den er udgivet. Den skal omtales, anmeldes, så den kommer ud til folk – det er der særlig mange små forlag der glemmer.”
“Markedet er uforudsigeligt. I denne her verden findes der ikke nogen opskrift for noget som helst. Det er ikke nødvendigvis de bedste bøger, man sælger mange af. Beate Grimsruds At smyge forbi en økse har for eksempel solgt cirka 700 eksemplarer – havde der været nogen som helst retfærdighed til, ville hun have solgt 10.000.”
“Dansk litteratur – den side mangler vi; det ville være ret hyggeligt, hvis der kom en stor forfatter forbi… Men forfatteren er nok bedre tjent med de store – Gyldendal, Borgen – de har et apparat, der når længere ud end vi kan. Alligevel er tiden moden til, at vi skal prøve kræfter med danske originalmanuskripter. Vi vil gerne udgive det, men det skal være lige så godt som alt det andet – ikke Dostojevskij, det kan man ikke, bedre end ham kan man næsten ikke skrive.”
“Da jeg var 30, havde jeg aldrig søgt et arbejde, og det har jeg stadig ikke. Jeg har ikke ambitioner på mine egne vegne – men på litteraturens! Man kan sige, jeg har den ambition at drive det bedste forlag i Danmark – ikke det største, rigeste, bedst sælgende, men det bedste med hensyn til kvalitet og udførelse, ligesom hvis man giver en årsproduktion stilkarakter ligesom i skihop eller kunstskøjteløb. Det handler ikke om at være bedre end andre, men om at være god til det man gør.” Og det er Arild Batzer; Søndag Aften ønsker tillykke med de 25 år!
