Breve fra en barndom giver et brutalt, men også smukt, rørende, humoristisk og eventyrligt indblik i den afdøde colombianske kunstner Emma Reyes’ barndom og opvækst under meget trange kår i Bogotá, Colombia. I bogen gengives dele af en brevudveksling som Reyes havde med sin tætte og betroede ven Germán Arciniegas over en længere årrække (1969-1997). I brevene fortæller Emma Reyes sine tidligste erindringer fra barndommen og indtil hun forlod det nonnekloster hvor hun tilbragte en stor del af sin opvækst. Der er en umiddelbarhed og ligefremhed i fortællingen som passer godt til at det er set fra barnets perspektiv. Til trods for det barske indhold er der ikke den mindste smule bitterhed, og ingen sentimentalitet eller selvmedlidenhed i brevene. I mange år forblev Reyes’ treogtyve breve til Arciniegas private. Arciniegas besluttede sig dog for på et tidspunkt at vise dem til vennen Gabriel García Márquez. Márquez blev meget begejstret og så en særlig litterær kvalitet i dem, men havde ikke held med at overbevise Reyes om at fortsætte med at skrive. Brevene forblev derfor privateje indtil 2012, hvor de posthumt blev udgivet under titlen Memoria por correspondencia (da. Breve fra en barndom) på det colombianske forlag Laguna Libros i samarbejde med Arciniegas’ familie og Fundación Arte Vivo Otero. I kølvandet på udgivelsen blev bogen hurtigt udråbt til en klassiker i colombiansk og latinamerikansk litteratur. Den voksne Emmas stemme genskaber med legende fantasi den skelende lille pige som var i stand til at finde selv de mindste lyspunkter i en begrædelig tilværelse. Samtidig skitseres elegant, med få strøg, alle de personer hun møder. Det er meget poetisk og mange af detaljerne er så groteske at der blot mangler en lille drejning, så ville vi kalde det magisk realisme.