100 kr.

Oversat fra russisk af Tine Roesen
2021. Hæftet med flapper. 84 sider
Fjodor Dostojevskij

Et svagt hjerte

Hovedpersonen Vasja er en beskeden og følsom kontorist der via hårdt arbejde og sin flotte håndskrift har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i departementet. Han har ikke den store indtægt, så han deler lejlighed med sin bedste ven, Arkadij. Fortællingen starter en nytårsaften hvor Vasja kommer glædestrålende hjem til vennen og fortæller at han har forlovet sig med Liza.

Han er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv, men inderst inde føler han ikke at medgangen er fortjent. I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver.

Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben. Noget af det helt særlige ved Et svagt hjerte er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab. Fortællingen fra 1848 er en af Dostojevskijs tidligste.

"Så længe han var ung, skrev han med en sært svævende lethed. Han var først og fremmest poet." – Weekendavisen

"Hvide nætter og Et svagt hjerte giver et fint indblik i den unge Dostojevskijs forfatterskab." – Kristeligt Dagblad

"'Hvide nætter' og 'Et svagt hjerte' udtrykker tilsammen den unge Dostojevskijs store spænd fra storslået lyriker til indigneret socialrealist." – Politiken

"... et bemærkelsesværdigt fint, lækkert layout med en baggrund som gammelt tapet, der passer til det romantiske indhold. (–) Både Trine Søndergaard og Tine Roesens oversættelser er meget vellykkede, og de adskiller sig væsentligt fra Ejnar Thomassens." – Bibliotekernes lektørudtalelse

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom