I lyset er den 10-årige Arnes historie, fortalt i jeg-form. Arne vokser op i en arbejderfamilie i udkanten af en mindre norsk by i begyndelsen af 1970’erne, faren arbejder på en våbenfabrik, moren er hjemmegående. Arne er nært knyttet til sin mor og man mærker hans kærlighed til hende, men også hans bekymring og angst for hvad der er i vejen, noget der blandt andet får ham til at søge tilflugt i lægebøger. Han mindes tiden før hun blev psykisk syg. Dengang boede de et andet sted, solen stod ind gennem vinduet og moren smilede til ham. Nu sidder hun blot derhjemme, ryger cigaretter og drikker kaffe og tør ikke gå uden for en dør og sender Arne til købmanden for at ordne indkøbene. Lyset er der stadig, men noget er gået i stykker, og mørket rundt om dem er blevet tættere. I den korte anden del, der er fortalt i tredjeperson, får man et indblik i morens historie. Hun er forelsket og på vej for at møde Eldar, som siden hen bliver Arnes far. I lyset er en intens og rystende beretning, men det er også en bog fuld af varme. Gennem fortællerens nøgterne, sanselige og usentimentale fremstilling kommer vi ind under huden på drengen og konfronteres med hans følelser og tanker. Historien er smukt og rytmisk fortalt med tilsyneladende enkle men stramme midler, hvilket giver romanen en stærk gennemsigtighed og får hverdagsbillederne til at stå krystalklart, på én gang lysende og gribende, og skaber perspektiver som strækker sig langt ud over Arnes familie. Håvard Syvertsen er – som en anmelder engang skrev – i stand til at “røre en sten”. I lyset fortæller en 10-årig drengs historie, på én gang rystende og fuld af varme og lys, fortalt af en forfatter der er i stand til at røre en sten.