300 kr.
Hr. Tydelig
Der var engang en mand som var meget tydelig. Man behøvede blot at betragte hans ansigt et øjeblik, så glemte man det aldrig igen. Så snart han trådte ud på gaden blev han genkendt, alle smilede og vinkede til ham. Hr. Tydelig var særdeles tilfreds med sit udseende og så sig tit i spejlet. Han købte en supertelefon med et avanceret kamera og tog et utal af selfies. Men en dag da han ser sig selv i spejlet, opdager han pludselig at hans ansigtstræk er begyndt at falme. Hans før så tydelige ansigt er nu mere eller mindre udvisket.
Hr. Tydelig indleder en jagt på at få sit markante ansigt tilbage, men det skal vise sig ikke at blive nogen billig affære.
I deres grafiske roman Hr. Tydelig tager Olga Tokarczuk og Joanna Concejo os med ind i et fiktivt univers der ligner vores moderne verden, i en tid der er styret af grænseløs individualisme, overdreven selvfremstilling og en altopslugende søgen efter popularitet.
“Det er svært helt at oversætte ’Hr. Tydelig’s kvaliteter til ord, men det her er altså en billedfortælling, dine øjne gerne vil se!” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️
"Hr. Tydelig er et lille kunstværk hvor den knivskarpe tekst og de smukke billeder rammer læseren hjerteskærende (-) Anbefales varmt." – Bibliotekernes lektørudtalelse
"Tankevækkende grafisk fortælling om moderne menneskers higen efter anerkendelse og tendens til at hylde fantasiløs, kunstig ensartethed. ... Historien bliver magisk gennem Joanna Concejos illustrationer, som er subtile og melankolske." – Litteratursiden