200 kr.

Oversat fra engelsk af Ole Husted Jensen
1998. Hæftet med flapper. Rigt ill. 160 sider
J. R. R. Tolkien

Træ og blade

Rigt illustreret af Ole Lejbach

I 60erne blev Tolkien en kultforfatter, en status han har bevaret op til vore dage, hvor mange også betragter ham som en af de store forfattere i vort århundrede. Træ og blade bliver anset for at være selve nøglen til Tolkiens forfatterskab, og består af tre dele: et essay, en fortælling og et digt, som til sammen udgør en helhed. I essayet Om eventyrhistorier stiller Tolkien spørgsmålet: Hvad er ægte eventyr? Hvor stammer de fra? Hvad nytte er de til? Hvori består den menneskelige fantasi og skaberevne? Og beskriver eventyrets mirakuløse evne til helbredelse, flugt og trøst, og til at give en oplevelse af fryd, uden at det bliver eskapisme. Men at være en rejsende i Eventyrland, er ikke ufarlig. Når man stiller for mange spørgsmål, kan man risikere at porten smækker i, og nøglen bliver borte. Nørkles blad er en allegorisk fortælling om maleren Nørkle, der aldrig får nørklet sig færdig med sit billede, fordi han hele tiden bliver afbrudt og skal hjælpe sin nabo Sogn, der er halt. En dag kommer Kusken, for nu er tiden moden for Nørkle til at drage ud på den rejse han vidste han før eller siden skulle ud på, uden at han af den grund har forhastet sig med de nødvendige forberedelser. Som i en kafkask historie skildres hans sidste rejse og processen han går igennem. På anstalten hvor han bliver anbragt, lærer han at glæde sig over tilværelsen og mens han ligger i mørket i cellen, overhører han dommen over sig selv. Næste morgen er cellen fuld af solskin og han får lov at tage af sted ud i verden, hvor han pludselig befinder sig foran et træ, hvis blade har skudt knopper og hvor fuglene bygger rede, og bag ved ligger skoven og de sneklædte bjerge, et landskab som til forveksling ligner hans eget maleri. J.R.R. Tolkien (1892-1973) skabte – på baggrund af keltiske, anglosaksiske og nordiske myter – fantasiromanerne Ringenes Herre, Hobitten og Silmarillion med et mytologisk univers befolket af elvere, hobitter og andre eventyrvæsener, hvor der udkæmpes en evig kamp mellem det gode og det onde.

"Digtet Mythopoeia - myteskabelse - er "et aldeles blændende og brændende forsvar for eventyret og dets ret til "bare" at være eventyr." – Information

"Ole Husted har opbudt en aldeles indlevet fordanskning." – Kristeligt Dagblad

"...tegningerne af Ole Lejbach er forrygende." – Berlingske Tidende

"...en smuk bog (-) prima oversat og kongenialt illustreret." – Jyllandsposten

"En uforglemmelig og vellykket demonstration af eventyrets kvaliteter." – New York Times

"En overordentlig smuk bog som må være et must for alle Tolkien-fans." – Alfabet, DR/P1

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom