Original price was: 299 kr..Current price is: 100 kr..

Oversat fra norsk af Annelise Ebbe
2005. 344 sider
Levi Henriksen

Sne vil falde på sne som faldt

Dan Kaspersen er en rastløs sjæl, på evig flugt fra sig selv. Nu nærmer han sig de fyrre, og det er på tide at få styr på sit liv. Men først bliver han nødt til at finde ud af om hans bror har begået selvmord, og midt i det hele anklages han for overfaldet på den lokale rigmand Oscar Thrane. I dette kaos møder han Mona som giver ham troen på livet og kærligheden tilbage og åbner hans øjne for hvad der foregår i Skogli.

De norske boghandleres Gyldne Laurbær 2005

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐ VG 

Dan Kaspersen løslades fra fængslet og vender tilbage til hjembygden Skogli som en mærket mand. Det er vinter, det er hundekoldt, og husmandsstedet hvor han voksede op føles tomt og ensomt, for hans lillebror har begået selvmord. Men hvorfor har han ikke efterladt sig et brev? Sne vil falde på sne som faldt er en moderne roman om forbrydelse og straf. Romanen har et farverigt persongalleri hvor narkosmuglere, gamle sømænd, ludere og pinsevenner krydser hinandens veje. Og Levi Henriksen fortæller den spændende historie med musikalitet og drive.

"Levi Henriksen har skrevet noget så usædvanligt som en macho-roman der også er følsom, suggestiv og intelligent."  Göteborgs-Posten

"Glimrende romandebut fra Henriksen ... Her er der musikalitet, fortællekunst og et drive som er sjælden i norsk litteratur."  Poeten.no

"Vi er i Hillbillyland i Norge, vi er i en countrysang med hjerte og smerte - og vi er i en bedehussang med refræner om fortabelse og frelse ... Levi Henriksen vil skrive en countrymelodi, og det må komme an på en prøve om han mestrer genren. Og det gør han. Romanen om Dan Kaspersen har det rette sug, den let sentimentale stemning, kærlighedshistorien og det truende mørke."  Vårt Land

"Hatten af for Henriksen ... en ordentlig røverhistorie, en af den slags fortællinger hvor du bare må læse videre for at se hvordan det går ... I fjor skrev Per Petterson en bestseller om forholdet mellem en far og en søn. I år får Levi Henriksen en bestseller med en bog om to brødre. Begge skriver hårdt og ømt, og begge rammer majoriteten af læserne." NRK P2

"...den har både varme og frodighed og en fin afstemt grundtone i mol ... En elegant krimigåde har forfatteren også fundet plads til."  Aftenposten

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom