300 kr.

Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen
2024. Indbundet og rigt illustreret i fire farver. 199 sider
Maria Parr

Oskar og mig

I Oskar og mig møder vi storesøster Ida og lillebror Oskar. Det er Ida som fortæller historierne, men den viltre og egen­rådige Oskar spiller altid hovedrollen i hendes fortællinger. Det handler om længslen efter en trampolin, om elvesafarier i forårssolen og forsvundne vampyrer i efterårsmørket. Ida fun­derer over hvorfor hytten de legede i er blevet så lille og mær­kelig? Og hvordan det skal gå Oskar når han begynder i skole? Og hvem der har fundet på at folk skal dø?

Der er fart over feltet i Maria Parrs varme højtlæsnings­historie om det at vokse op og se livet i et andet lys end man gjorde før. Oskar og mig er en hyldest til hverdagen, til søskendefor­hold og til alle de steder vi er.

Oskar og mig er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024

BRAGEPRISEN

"... velskrevet og detaljerig med en munter tone, og særligt fokusset på fantasien og det nye frie børnesyn giver læseren et helt unikt indblik i barnets univers med dets følelser, overvejelser og erfaringer ... illustreret af Åshild Irgens, der med sin streg komplimenterer tekstsiden på fineste vis. Illustrationerne både uddyber, understøtter og er stemningsskabende." – Folkeskolen

"En vidunderlig fortælling om et charmerende søskendeforhold, om hverdagens magi og barnets følelser, tanker og overvejelser. (-) Ganske enkelt en lille perle for både barn og højtlæser." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Maria Parrs nye børnebog er det rene guld." – VG

"Den lille roman Oskar og mig er simpelthen en lille skat." – Vårt Land

"Alle burde have en Parr-bog i deres liv!" – NRK

"I Parrs univers er det barnets følelser, overvejelser og observationer i hverdagslivet, som er i centrum. Livet og dagene skal opleves og opdages. Ida og Oskar er aktive, kreative og nysgerrige aktører i deres egne liv, og de kan fungere som rollemodeller for børn i dag, som ofte kan blive passive modtagere af andres kreativitet.

Åshild Irgens' illustrationer skaber situationsbilleder, som komplimenterer teksten rigtig godt, og som får Ida og Oskars hverdag til at træde frem på en charmerende, humoristisk og personlig måde." – Fra begrundelsen for nominering til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024

"Maria Parr og Åshild Irgens viser med deres nye børneroman at man ikke behøver stor dramatik eller fundamentale konflikter for at skabe stor børnelitteratur." Barnebokkritikk.no

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom