200 kr.
Sovende minder
Fortælleren genkalder sig nogle vigtige perioder i sit liv og forholdet til en række gådefulde kvinder. En sen aften modtager han en opringning fra en af disse kvinder der beder ham om hjælp. Der er sket “en ulykke” – hun befinder sig alene i en fremmed lejlighed med et lig og revolveren den dræbte er blevet skudt med. Da fortælleren involveres bevæger han sig ind i en tilstand hvor grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes. Ungdommens drømme, hukommelsens lunefuldhed og tabets vemodighed beskrives svævende og poetisk i denne fortælling, der væves sammen af erindringer og gamle noter skrevet med blåt blæk.
"Et fascinerende koncentrat af forfatterskabet. Paris er som altid den indre og ydre verden, som erindringer og glemsel er lagt ud i, så man bogstaveligt kan vandre omkring i gaderne og optage eller fornemme eksistensens gåder gennem kroppen." – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️
"Godt 100 siders intens skrift, klassisk Modiano, dragende, poetisk og lidt sært på den gode måde." – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Det er en verden, hvor man naturligt møder en balletstjerne i en mørk lejlighed, som senere bliver karmelitternonne, en verden, hvor ens mors lejlighed er næsten tom og midlertidigt beboet af en enigmatisk madame, som man tager med på en dunkel café." – Weekendavisen
"At følge fortællerens forsigtige kig gennem glemslens slør er en helt særlig læseoplevelse (...) litteratur af stort format skrevet på ganske få sider." – Bibliotekernes lektørudtalelse
"Det er ren Modiano, ja endda selve kvintessensen af alt hvad vi elsker ved hans bøger." – Le Figaro
"Nobelprismodtager skriver med Paris som verdens navle" – Information