Breve til en ung digter, adresseret til Franz Xaver Kappus, en ung kadet ved militærakademiet, kan læses som led i den samtale Rilke førte med sig selv om hvad han ville med sin digtning. Kappus havde sendt sine digteriske forsøg til den store mester for at bede om hans kritik, og mellem 1902 og 1908 fulgte en brevveksling mellem de to. Tyve år senere udgav Kappus ti af Rilkes breve fra denne periode, breve Rilke skrev undervejs på rejser i Europa: fra Paris, Pisa, Rom, Worpswede ved Bremen, Flädie og Furuborg i Sverige. Allerede i det første brev fra februar 1903 skriver Rilke til Kappus: “Find ud af hvorfor De vil skrive. Find ud af om De måtte dø hvis det blev nægtet Dem at skrive.” Foruden Breve til en ung digter indeholder bogen tre prosatekster som aldrig tidligere er oversat til dansk: Om digteren (1912) er en lignelse om digterens situation hvor den syngende mand, også kaldt troldmanden, minder om en orfisk magiker. Om den unge digter (1913), der kan kaldes et poetisk essay om digtekunsten, slutter med ordene: “Hvad kan, når det kommer til stykket, ændre situationen for den der tidligt er bestemt til i sit hjerte at opvække det yderste som de andre i deres holder hen og beroliger? Og hvilken fred kunne der vel sluttes for ham hvis han, indvendigt, står under angreb fra sin Gud. “Den unge arbejders brev (1922) er et fingeret brev om digtekunsten og forholdet til Gud. I sin lovsang til livet er brevet et opgør med kristendommens opfattelse af jordelivet og kønslivet som syndigt og skamfuldt. “Hvilket bedrag at tilvende sig billeder af dennesidig henrykkelse for så bag ryggen af os at sælge dem til himlen! O, det var på høje tid at den forarmede jord inddrog alle de lån man har taget hos dens lyksalighed, for at udstyre et hinsides med dem.”