William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i det 20. århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af forfattere som Milton og Shakespeare.